Smukke og ensartede trægulve med en grundig gulvafslibning

24 May 2020
Astrid Pedersen

editorial

Er dit trægulv med tiden blevet så slidt, at du overvejer at få lagt et nyt et af slagsen? Så bør du først og fremmest undersøge muligheden for en gulvafslibning.

Hvad sker der i forbindelse med en gulvafslibning?

Før din gulvmand foretager den egentlige afslibning af gulve, vil han først foretage en vurdering af disse. Formålet er at bedømme eventuelle skaders omfang og dybde samt gulvets generelle tilstand og beskaffenhed. På den måde kan gulvmanden hurtigt danne sig et billede af hvor meget – eller hvor lidt – der skal slibes af gulvets overflade for at opnå det optimale resultat. Der er nemlig ingen grund til at slibe mere af end højst nødvendigt. Jo mindre man sliber af gulvets overflade, des flere afslibninger vil det kunne tåle i løbet af sin levetid.

Selve gulvafslibningen foregår derved, at en maskine til afslibning af gulve føres hen over gulvet i lige baner – støt og roligt. Maskinen er påmonteret en slibe rondel, som roterer i planet. På denne slibe rondel fastgøres sandpapir – først det grove, og dernæst det fine. Det grove sandpapir sliber alle de grimme misfarvninger og irriterende splinter bort, og det fine sandpapir gør gulvet ganske glat og ensartet i overfladen – klar til at modtage den plejende og beskyttende efterbehandling, som gulvmanden efterfølgende vil påføre.

Hvilken efterbehandling er bedst?

Valget af efterbehandling kommer som regel meget an på individuel smag og behag. Din gulvmand kan rådgive dig omkring valg af efterbehandling, så du får en behandling som passer til såvel dit gulv som til dine ønsker. Generelt vil man til mørke gulvtyper som for eksempel mahogni eller kirsebær vælge en olie som ikke lysner. Og ønsker du ikke det store bøvl med vedligeholdelse af dit trægulv, kan gulvmanden anbefale et alternativ til olie eller sæbe – for eksempel en hård, klar lak.

Du kan læse mere om gulvafslibning på Gulvkanonen.dk

More articles