Oplev Midtjylland

04 April 2022
Marie Pedersen

editorial

Midtjylland byder på mange spændende seværdigheder og aktiviteter for hele familien. Oplev skove, parker, museer og meget mere. Her får du en guide til bare nogle af de ting, Midtjylland har at byde på.

WOW PARK i Billund

WOW PARK i den sydlige del af Midtjylland er en lege- og klatrepark. Her er der mulighed for, at hele familien kan boltre sig i trætoppene eller lege i skovens bund. Besøg legehuse højt oppe i trækronerne og prøv rutsjebanerne ned fra træerne. For vovehalsene er der hængebroer i 14 meters højde.

Mønsted Kalkgruber

Verdens største kalkgruber finder du i Skive. Her kan du gå på opdagelse i gruberne, som minearbejderne hakkede med håndkraft for mange år siden. Lær om kalkgrubernes historie, og hvordan man har udvundet kalk og flint. I gruberne kan du også være heldig at se flagermus. Efter at have besøgt Mønsted Kalkgruber, kan du overnatte på vandrehjem i Skive, blot 4 kilometer væk.

Vandring i Silkeborg

En af Midtjyllands naturperler er Silkeborg. Her kan du opleve Søhøjlandet, Silkeborg Søerne og Himmelbjerget. Er du interesseret i vandring eller er du bare til gåture i flotte omgivelser, er Silkeborg uden tvivl et besøg værd. 

vandrehjem

Nationalpark Mols Bjerge

Er du til ekstraordinær natur og fantastiske vandremuligheder? Så bør du overveje at besøge Nationalpark Mols Bjerge. Området dækker hele 180 km2 og ligger på Djursland. Området rummer mange forskellige naturtyper, og det er en enestående perle af dansk natur. I nationalparken kan du se både køer og heste, der frit lever i store, indhegnede områder. Nationalpark Mols Bjerge er en oplevelse for hele familien.

Ree Park Safari

Udover Nationalpark Mols Bjerge, finder du på Djursland også Ree Park Safari. Her er 4 verdensdele repræsenteret, og du kan opleve mere end 80 dyrearter. Som det eneste sted i Danmark kan du se geparder i Ree Parks imponerende Afrika-område.

More articles