Bevaring af regnskoven

15 February 2022
Marie Pedersen

editorial

Fokus på biologisk mangfoldighed og bevaring af regnskoven

Miljøorganisationen Verdens Skove arbejder for en verden, hvor der bliver sat pris på naturen. Virksomheden arbejder for bæredygtig brug af verdens skove, i både Danmark og resten af verden. Siden 1983 har virksomheden arbejdet med bevarelse af skove. Verdens Skove har som mål og mission at:

– Støtte oprindelige og indfødte folk i deres kamp for selvbestemmelse og kulturel selvidentifikation

– Videreudvikle en langsigtet økologisk, socialt og økonomisk bæredygtig model for skovudnyttelse verden over

– Engagere borgere i naturen og sætte skoven på den politiske dagsorden

Virksomheden har kontor i både Aarhus, København og Honduras, og arbejder desuden tæt sammen med partnere i de lande, hvor de arbejder med deres forskellige projekter.

regnskoven

Støt Verdens Skove

Verdens Skove er afhængige af deres medlemmer, hvis økonomiske bidrag gør det muligt at arbejde målrettet med tiltag i forbindelse med bevaring af regnskoven og at bremse CO2-forureningen der kommer fra skovrydning. Derudover kan du støtte Verdens Skove ved at gøre lige som 200.000 andre danskere og købe et såkaldt regnskovscertifikat. Når du køber et regnskovscertifikat, støtter du ét af Verdens Skoves projekter. 75 % af beløbet går direkte til projekterne, 18 % går til oplysningsarbejde, og de sidste 7 % går til administrationsarbejde. Et eksempel på et projekt er naturreservatet Indio Maíz i Nicaragua, hvor Verdens Skove kæmper for at bevare et af de sidste regnskovsområder i landet. 

Når du køber et regnskovscertifikat, modtager du certifikatet i A4-print. Alle certifikater har motiver af dygtige, danske naturkunstnere. Priserne er beregnet ud fra bl.a. skovareal, kulstoflager, aktiviteter og resultater inden for skovbevarelse i det pågældende område. Til hvert projekt kan du købe certifikater i forskellige prisklasser.

På Verdens Skoves webshop finder du et stort udvalg af souvenirs, lækre snacks og kunst. Når du handler hos Verdens Skove, støtter du også virksomhedens arbejde med at bevare regnskove. Læs mere på Verdensskove.org.

More articles