Hvordan tinglyser jeg mit skøde?

03 August 2019
Astrid Pedersen

editorial

Tinglysning af skøde er den procedure, ved hvilken et skøde optages i Tingbogen. Tingbogen er et register, som før i tiden lå tilgængeligt i fysisk form på det lokale tinglysnings kontor. Her kunne alle borgere slå en bolig op for at tjekke dennes ejerforhold. Nu om stunder er Tingbogen digitaliseret, og ligger således i elektronisk form på internettet. Alle med adgang til internettet har således adgang til Tingbogen, hvor samtlige tinglyste skøder er registreret.

Du skal sørge for at få tinglyst dit skøde, så snart dette er opdateret. Skødet skal opdateres, hver gang den dertil hørende bolig skifter ejerforhold. Dette kan for eksempel ske ved en bolighandel, hvor boligen bliver solgt til en ny ejer. Men skødet skal også opdateres, når boligen overdrages, uden at der er tale om en decideret handel. Det kan for eksempel være hvis et samlevende par flytter fra hinanden, og den før fælles ejede bolig skal overgå til den ene part. Det kan også ske i forbindelse med et dødsfald, hvor lejligheden eller huset er testamenteret til en efterkommer, som så skal opføres som ny ejer.

Hvorfor skal skødet opdateres og tinglyses på ny?

Det er vigtigt at opdatere skødet i tilfælde som nævnt oven for, af den simple grund, at skødet er det eneste officielle og offentligt tilgængelige bevis på, at du ejer din bolig. Dette har betydning i forhold til eksempelvis optagelse af lån. Hvis sælger stadig står som den retmæssige ejer af den bolig, du lige har købt, vil han eller hun kunne optage lån med sikkerhed i din bolig. I særligt grelle tilfælde har man også hørt om, at forrige ejer har solgt boligen én gang til, og på den måde scoret dobbelt fortjeneste!

Du kan få hjælp til opdatering og tinglysning af dit skøde i forbindelse med køb af bolig hos en boligadvokat – læs mere på eboligadvokat.dk

More articles